OM qureshi

om qureshi

Jeg har mange års erfaring med alle typer straffesager og har repræsenteret klienter i nogle af Danmarks mest krævende og alvorlige sager om organiseret kriminalitet, personfarlig kriminalitet, økonomisk kriminalitet og sager med internationale elementer.

Før jeg åbnede mit eget kontor, arbejdede jeg som Director inden for Financial Crime i Danske Bank og forud for det som forsvarsadvokat hos Stagetorn Advokater. Jeg har også undervist studerende på jurauddannelsen i faget strafferet på Københavns Universitet samt skrevet afhandling inden for strafferetten.

Jeg ved, at du har høje forventninger, ligesom jeg har også høje forventninger til mig selv som din forsvarer. Du kan derfor forvente et velunderbygget, grundigt og strategisk forsvar med høj faglighed og redelighed, som udøves med overblik og klar retning. Målrettet slagkraft driver et overbevisende og stærkt forsvar.

Du kan også forvente, at jeg tilgår din sag ambitiøst med fokus på en kompromisløs varetagelse af dine interesser og rettigheder.

Jeg fører alle typer straffesager.

Foruden straffesager fører jeg også familieretlige sager om tvangsfjernelser, forældremyndighed, bopæl og samvær samt sager om opholds- og arbejdstilladelse.

Da en sag ofte får vidtrækkende konsekvenser for familien, er det en del af min grundlæggende metode at se sagen i en større sammenhæng. Læs mere under fanen arbejdsmetode.

Udvalgt erfaring

Advokat, Qureshi Advokatfirma

Legal Director inden for Financial Crime, Danske Bank (2+ år)

Forsvarer hos Stagetorn Advokater (5+ år)

Frivillig advokat ved advokatvagten på Frederiksberg

Forsvarer hos Nima N Advokater (1+ år)

Studentermedhjælper hos Horten Advokatpartnerselskab (2+ år)

Underviser i strafferet ved Københavns Universitet

Forfatter til afhandling om straffelovens § 114 (terrorbestemmelsen)